FORSIDE
PROJEKTET
TIDSPLAN
NYHEDER
VE-LOVEN
OM EUROWIND ENERGY
KONTAKT
VE-LOVEN
FORSIDE
PROJEKTET
TIDSPLAN
NYHEDER
VE-LOVEN
Værditabsordningen
VE-bonus
Grøn pulje
Gamle ordninger
Køberetsordningen
Værditabsordningen
OM EUROWIND ENERGY
KONTAKT
VE-LOVEN
FORSIDE
PROJEKTET
TIDSPLAN
NYHEDER
VE-LOVEN
Værditabsordningen
VE-bonus
Grøn pulje
Gamle ordninger
Køberetsordningen
Værditabsordningen
OM EUROWIND ENERGY
KONTAKT
Vidste du?
"at du kan søge om dækning af dit værditab iflg. VE-Loven"
Værditabsordningen
Der er ikke søgt om værditab i området.
Hvem er omfattet af ordningen?
I princippet er alle lokale borgere omfattet af ordningen. Det afgørende er, om der sker en værdiforringelse på mere end 1 procent af beboelsesejendommens værdi. Der er således ingen geografisk afgrænsning af, hvem der kan få værditabserstatning.
Hvis du selv har medvirket til værditabet, kan erstatningen nedsættes eller eventuelt helt bortfalde.
Sådan søger du om erstatning for værditab
Hold øje med annoncering i lokalaviserne. Opstilleren af energiparken har pligt til at holde et offentligt møde inden fire uger før VVM-høringens afslutning. Du bør derfor være opmærksom på annoncering i avisen, så du kan møde op og deltage i mødet. På mødet vil Energistyrelsen gennemgå Værditabsordningen og hvilke ejendomme, der er berørt.
Send din ansøgning om erstatning for værditab til Energistyrelsen. Det skal ske senest 8 uger efter det offentlige møde. Ansøgningen om værditab foregår online på
Taksationsmyndighedens
hjemmeside efter afholdelse af det offentlige møde.
Ligger din beboelsesejendom mere end seks gange møllehøjden fra den nærmeste af de planlagte møller og/eller mere 200 meter fra nærmeste solcelleanlæg, skal du betale et gebyr på 4.000 kroner, som opkræves af Energistyrelsen, når de har modtaget din ansøgning. Din ansøgning kan ikke blive behandlet, før du har betalt dette beløb.
Når du har anmeldt dit krav til Energistyrelsen, vil din kravanmeldelse blive registreret, og efter anmeldelsesperiodens udløb vil en kopi af anmeldelsen blive sendt til opstilleren af energiparken.
Hvis opstilleren og du begge har interesse i det, kan I forsøge at indgå en frivillig aftale om et erstatningsbeløb. Hvis I indgår en aftale, skal I meddele dette skriftligt til Energistyrelsen, så vi kan afslutte sagen.
Hvis I ikke indgår en frivillig aftale, inden kommunen vedtager det endelige plangrundlag for vindmølleprojektet (lokalplan/kommuneplantillæg), vil sagen blive overdraget til Taksationsmyndigheden, som er den uafhængige, offentlige myndighed, der skal træffe afgørelse om værditabet.
Efter at sagen er overdraget til Taksationsmyndigheden, vil du blive kontaktet af Energistyrelsen med henblik på, at der skal gennemføres en besigtigelse af din ejendom (taksationsforretning).
Du vil få skriftlig besked om besigtigelsen senest 4 uger inden, og det forventes, at både anmelder og opstiller deltager i besigtigelsen.
Ovenstående er et udsnit fra
www.energistyrelsen.dks
hjemmeside, hvor du også kan søge yderligere information om ordningen. Har du konkrete spørgsmål omkring ordningen kan de rettes direkte til Energistyrelsen.dk, V.E.-administrationen på tlf. 70 21 50 74 eller på e-mail
VE@ens.dk
.
K/S Vindpark Overgaard I EWE
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Denmark
Tlf.: +45 96 20 70 40
Overgaard1@ewe.dk