Randers byråd har d. 28. april besluttet at, på baggrund af en ændring i ansøgningen, skal projektet i fornyet fordebat.
Resume:
Byrådet igangsatte i 2022 en fordebat om vedvarende energianlæg ved Overgaard, Sødring og Dalbyneder. Under høringen kom der væsentlige input, som har betydning for den videre planlægning og miljørapporten. Forvaltningen fremlægger nu forslag til behandling af høringssvar til godkendelse.
Projekterne blev oprindeligt søgt af flere udviklere inden for samme område. Efter fordebatten har ansøgerne ønsket at ændre deres projekter. Forvaltningen anbefaler derfor at opdele planlægningen: ét spor for Dalbyneder og et andet for Overgaard og Sødring. Projekterne ved Overgaard og Sødring er ændret så meget, at der bør gennemføres en ny fordebat.
Byrådet besluttede i 2023 at fastholde de oprindelige ansøgninger fra 2022 om Overgaard som mulig statslig energipark. Ansøgerne ønsker dog ikke længere at videreføre disse i deres nuværende form, og der skal derfor træffes en endelig beslutning herom.
Planlægningen understøtter målene i Energistrategi Randers.