Om projektet

Placering af Energipark Overgaard ved Overgaard Gods i Randers Kommune.

Placering af Energipark Overgaard ved Overgaard Gods i Randers Kommune.

Projekt oversigt

  • Placeret ved Overgaard Gods, syd for Ajstrup Bugt i Randers Kommune
  • Antal vindmøller: 26 møller
  • Vindmølle højde: op til 149,9 meter ved vingespids
  • Antal ha. solceller: op til 765 ha.
  • Installeret kapacitet: ca. 493,6 MW (93,6 vind-MW / 400 sol-MW)
  • Forventet produktion: ca. 686.874 MWh/år. Produktionen vil kunne dække ca. 171.000 husstandes årlige elforbrug (ved et gennemsnitligt forbrug på 4.000 KWh per husstand).
  • Energiparkens forventede levetid: op til 30 år

Om projektet

Eurowind Energy har ansøgt om etablering af solceller og PtX-anlæg ved det allerede udlagte vindmølleområde, Vindpark Overgaard I.

Området er allerede i dag godkendt til tekniske anlæg i forbindelse med Vindpark Overgaard. Solcellerne og PtX-anlæg vil blive sammentænkt med Vindpark Overgaard og vil give flere synergier, hvor solcelleparken integreres med vindmøllerne, og der vil være en optimal udnyttelse af bl.a. nettilslutningsforbindelse og den øvrige infrastruktur, der i forvejen er nødvendig ifm. vindmølleparken. Solcellerne og PtX-anlæg vil ligeledes blive placeret på allerede udnyttede arealer, så der ikke skal findes nye arealer i kommunen til tekniske anlæg.

De eksisterende vindmøller ved Overgaard og solcellerne i dette projekt skaber mulighed for at udvikle et PtX-anlæg. PtX-anlægget er planlagt som værende en elektrolyseenhed med en
elektrisk kapacitet på 100+MW. Størrelsen af elektrolyseanlægget er bestemt af de tilgængelige VE-kilder. En samplacering af vind, sol og elektrolyse giver nogle synergieffekter, der blandt andet sikrer bedre udnyttelse af det kollektive elnet samt en bedre udnyttelse af vores VE-kilder.

Energipark Overgaard vil komme til indgå i et af Danmarks største PtX-projekter, Green Hydrogen Hub.
”Green Hydrogen Hub Denmark aims to be the world’s first project to combine large-scale green hydrogen production with two large-scale energy storage solutions, underground hydrogen
storage and compressed air energy storage (CAES).” – Green Hydrogen Hub.

Det udlagte vindmølleområde ved Overgaard Gods. Etape 1A kommer til at bestå af følgende møller: nr. 1-4, 9-12, 16-20, 24, 25/30 og 26/35).  Etape 1B kommer til at bestå af følgende møller: mølle nr. 5-8, 13-15 og 21-23.

Det udlagte vindmølleområde ved Overgaard Gods. Etape 1A kommer til at bestå af følgende møller: nr. 1-4, 9-12, 16-20, 24, 25/30 og 26/35). Etape 1B kommer til at bestå af følgende møller: mølle nr. 5-8, 13-15 og 21-23.

Her ses det planlagte område med solceller

Her ses det planlagte område med solceller

Om vindmøllerne og solcellerne

Vindpark Overgaard I
Området i Randers Kommune rummer i alt 46 vindmøller og er inddelt i tre områder - Vindpark Overgaard I, Overgaard II og Overgaard III. Eurowind Energy er udvikler på Overgaard I, mens de to sidstnævnte er opført af en anden udvikler og beskrives ikke nærmere her. K/S Vindpark Overgaard I EWE har opsat 26 vindmøller ved Overgaard Gods, syd for Ajstrup Bugt. 

Vindpark Overgaard I består af i alt 26 vindmøller af fabrikatet Vestas V126. Hver mølle har en effekt på 3,6 MW og en total møllehøjde på lige under 150 meter (tårnhøjde og vingelænge sammenlagt). Som led i projektet er der blevet nedtaget 12 eksisterende møller i mølleområdet.

Vindmøllerne i Vindpark Overgaard I bidrager til produktion af miljøvenligt strøm og forventes at kunne forsyne, hvad der svarer til ca. 72.000 husstande med CO2 neutral strøm ved et forbrug på 4000 kWh/år.


Solpark Overgaard
Den forventede produktion fra solparken estimeres til ca. 420.500 MWh/år svarende til forbruget i
ca. 105.000 husstande med et gennemsnitligt forbrug på 4.000 KWh. Solpark Overgaard vil kunne
fortrænge ca. 79.300 ton CO2/år ved det aktuelle energimiks.

Gode kilder til information om vindmøller og vedvarende energi

VidenOmVind

Flere af VE-branchens organisationer og virksomheder står i fællesskab bag ved VidenOmVind.

VidenOmVind har som overordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd og journalister.

Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.

Green Power Denmark

Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og fungerer som talerør for den danske energisektor. Sammen med dets medlemmer arbejder de for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien.

På Green Power Denmarks hjemmeside, kan du opdatere dig i diverse nyheder, der relatere sig til den danske og europæiske energisektor.

Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.

Ofte stillede spørgsmål

Kan møllevinger genanvendes?

Den danske vindmøllebranchen har i mange år arbejdet på at genanvende så mange af komponenterne i en vindmølle som overhovedet muligt. Arbejdet har resulteret i, at ca. 90 pct. af en vindmølle i dag kan genanvendes. Det sker efter ca. 30 års drift.

De ca. 10 pct. som endnu ikke kan genanvendes består primært af vinger og andre kompositdele. Disse dele deponeres eller bruges i cementproduktion i Tyskland. En mindre del bruges herhjemme i f.eks. støjskærme, cykelskure og legepladser.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.

Hvor meget må vindmøller støje?

Vindmøller skal døgnet rundt overholde støjkrav på 42 dB og 44 dB ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjkravene er fastsat ved disse vindhastigheder, fordi det er her vindmøllerne støjer mest.

I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer og sommerhusområder, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB ved 6 og 8 m/s.

Vedrørende lavfrekvent støj

Vindmøller opstillet efter 1/1 2012 skal døgnet rundt overholde et krav om maksimalt 20 dB lavfrekvent støj til naboer – beregnet inde i nabohuset. Kravet gælder uanset, om møllen står i det åbne land eller i nærheden af et støjfølsomt område.

Støj fra nye, store vindmøller har en relativ mindre andel af lavfrekvent støj sammenlignet med ældre, store vindmøller.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.

Hvordan opstår skyggekast fra vindmøller – og hvor stort er problemet?

Forudsat at solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Ved vindmøller opstår skyggekast, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink.

Kommunerne følger i deres administrative praksis en vejledning fra Miljøministeriet, der anbefaler, at naboejendomme på årsbasis maksimalt må udsættes for en skyggetid på 10 timer. Vindmøllens drift programmeres, så den overholder dette krav.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.